Sådan finder du det rette slips - 3 Tips til valg af slips.

Jakkesæt og slipsNår man ifører sig jakkesæt og slips, er det ofte slipset der giver prikken over i´et.

Jakkesæt er typisk i grå, navy eller sorte nuancer og jakkesæts skjorter er oftest enten blå eller hvide.
Derfor er det om halsen, at manden skal sætte farve eller mønster på. Det er slipset der fuldender helhedsindtrykket.
Med slipset kan du tilføje farve, mønstre og spræl.

Der er så mange muligheder, at det kan være svært at finde netop det perfekte slips, der passer til dig og dit outfit.

Vi hjælper dig med at vælge det rette slips

Når en mand skal vælge et slips der passer til skjorte og jakkesæt, er der 3 vigtige faktorer:

1: Slipsets mønster
2: Slipsets farve
3: Slipsets størrelse

Trin 1. Find det rette slips - Slipsets mønster.Paisley

Slips kommer i mange spændende mønstre. Der er alt lige fra stribede, prikkede, skotskternede og paisley mønstrede slips m.v.

Hvilket slips skal jeg bruge?
Hvilket slips passer til et stribet jakkesæt og en ternet skjorte? Og hvad er reglerne for at vælge et slips med mønster?

Sammensætning af mønstre og slips.
Reglen for at sammensætte mønstre er at to stykker tøj IKKE må have den samme mønster størrelse og i mindre grad (men helst heller ikke) samme mønster type.
Ved mønster størrelsen menes der at afstanden mellem striberne på din skjorte ikke må være tæt på bredden af ​​striber på dit slips.

Hvis afstanden og bredden af mønstre er for ens, kan der opstå en optisk illusion af bevægelse, der forstyrrer og forvirrer det menneskelige øje.

Derfor matcher et diskret stribet jakkesæt en skjorte med tern. Her vil et slips med et indviklet paisley mønster passe helt perfekt.

Men hvis du tager det samme sæt tøj på, sammen med et stribet slips, går det ikke hvis striberne på slipset minder for meget om striberne på jakkesættet.

En mand vil oftest ikke vælge et slips, hvis han ikke kan lide farven. Desværre kan han nemt finde på at gå med et slips, hvor mønsteret er helt hen i vejret, bare fordi at han kan lide farven.

Bemærk, at når vi i det ovenstående taler om at vælge et matchende slips, ikke taler om ensfarvede slips, da de ikke har et mønster. Derfor gælder reglerne om mønster ikke ensfarvede slips. De fleste ensfarvede slips vil passe diverse mønstrede skjorter og/eller jakkesæt. Det vil dog formentlig blot være en kedelig kombination.

Og da mønster ikke spiller ind ved de 2 sidste tips, er de vigtige hvis du overvejer et ensfarvet slips.

Trin 2. Find det rette slips - Slipsets farve.Ensfarvede slips

Når du sammensætter farver, er det første du skal gøre at kigge på alt tøjet sammen, for at få et helhedsindtryk og sikre at farverne er i harmoni med hinanden. Hvis du er i tvivl, så stol på dit første indtryk og prøv nogle andre farver sammen.

Hvis du “overbeviser" dig selv om at noget passer sammen, vil du formentlig gå med det, men du vil aldrig få den rette følelse af selvtillid. Og hvilket førstehåndsindtryk vil du så efterlade?

Hvad vil det sige at matche farver og hvilke ting skal du prioritere først?

  1. Start med at vælge jakkesæt. Det er det største stykke tøj og det danner derfor grundlag for hele dit outfit.
  2. Dernæst find et par skjorter i forskellige farver og mønstre frem og find mindst to der passer til det jakkesæt du har valgt.
  3. Efter det, find et par af dine yndlings slips frem, men giv dit jakkesæt og din skjorte første prioritet og find et slips der komplimenter hele sættet.

De fleste af os kan se, når der er en konflikt mellem farverne - Det ser bare forkert ud.

Hvis du føler at dit slips ikke helt passer ind, skal du ikke forsøge at tvinge det med i din tøjkombination. Vælg i stedet et mere diskret eller nuanceret slips.

Passer mit slips til jakkesættet?
Hvis du er i tvivl, er det altid det sikreste at holde sig til de mere traditionelle (men noget kedeligere) slipse farver. En ikke alt for lys rød eller evt. lidt guld eller blå vil passe til de fleste kombinationer af mørke jakkesæt og hvid eller lys til medium-blå skjorter.

Endelig skal du altid huske, at du ønsker et slips der passer og komplimenterer dit jakkesæt og din skjorte. IKKE et der dominere dem. Hvis dit slips overstråler dit jakkesæt, kan du væde på at det også stjæler alt fokus fra dit ansigt.

Trin 3. Find det rette slips - Slipsets størrelse.

Det er ikke størrelsen, men gørelsen.. Som man siger..
Selv om det ofte ikke er så vigtigt som enten mønstre eller farve, kan størrelsen også spille en rolle, når du skal vælge et slips der passer til dit jakkesæt.
Et slips kan variere i størrelse. Fra det klassiske slips med en bredde på 8,5cm til et smalt slips med en bredde på 5-6 cm (på det bredeste sted). Og du kan også finde et uforholdsmæssigt bredt slips på mere end 9,5cm. Længden varierer også.

Er du en tyk eller tynd slipse mand?
Når du skal vælge mellem  smalle og brede (klassiske) slips, er du nød til at tage højde for ting såsom din højde og vægt, samt bredden på dit jakkesæts revers.
Er du tynd og har din jakke tynde revers, vil du se skarp ud med et smalt slips. Men hvis du er en stor mand og din jakke har bredde revers, vil et smalt slips få dig til at se latterlig ud.

Når alt dette er sagt, så udfordre dig selv. Slips skal ikke være kedelige, medmindre du selv ønsker at være en kedelig person.


Mand med banan. Slips må ikke være kedelige